BFC fabrikken i Skuderløse blev bygget til produktion af tørvebriketter efter 2. verdenskrig. I slutningen af fyrrene stoppede produktionen af briketter, da man kunne få bedre brændsel fra udlandet. I 1950 startede man knallert produktion hvortil man udvidet med ekstra fabriksbygninger. Bygningen til briketfabrikationen blev revet ned i 1964 og erstatet med en rund bygning der fungerede som reseption og omstillingscentral for indkommende telefonkontakter. Den runde bygning blev designet efter forbilled hos Danfoss på Als. I 50 år var det Connie Holman der sad i bygningen og tog telefonen når man ringede til BFC.

Ib Holman forest til højre er 4 år ældre end mig og den første lærling som blev uddannet hos BFC, Connie Holman i rødt holden en "BC1" briket som blev produceret af BFC i slutningen af fyrrene.

Den bygning som vi medarbejdere blev fotograferet foran blev brugt til produktion af tørvebriketer frem til 1949. Bygningen blev revet ned i 1964.

Produktion af Knallerter som startede i 1950 og foregik i nye bygninger som blev bygget ved siden af og lidt tilbagetrukket fra vejen. Fabriksbygningerne eksistere den dag i dag hvor der produceres Toldhaner til Fjernvarme og Olie industrien.

Knallert fabrikken BFC i Skuderløse 1953.
De ca.165 ansatte fotograferet foran den gamle briketfabrik

BFC fabrikkens logo.  

BFC fabrikken logo,

BFC Røvskubber. Officielt en cykel med hjælpemotor. 

BFC Røvskubberen trak med en riflet stårulle på krumtappen direkte ned på bagdækket.

Lynetten.

Efter Røvskubberen kom Lynetten. En lille flot motorcykel lignende knallert som kunne køre 60 km i timen og krævede kørekort. Lynetten havde kobling og tandhjuls udveksling fra krumtappen. En utrolig holdbar og driftsikker knallert. I dag er det svært at finde en Lynette til under 5000,- kr.

BFC Lynette

Kilerems Stafetten.

Stafetten med kileremstræk og kobling på krumtappen.

To gears Stafetten.

Er efter min mening den flotteste knallert som blev lavet i Skuderløse. Motoren lignede en rigtig motorcykel motor. Den havde to gear. Men det var lavet på en finurlig måde. Motoren havde to kædetræk fra krumtappen til koblingen. Et lavt gearet kædetræk og et højt gearet kædetræk. De to koblinger, en til hvert kædetræk, var fælles om den midterste koblingplade. Gearet virkede på den måde at man med forbundne kabler til et vrid håndtag på styret kunne flytte den midterste koblingplade fra den ene kobling til den anden. I midterstilling var ingen af kædetrækene koblet til og det var derfor frigear. Når man ønskede et lavt gear vred man håndtaget til den ene side og flyttede derved den midterste koblingsplade til den kobling med det lave gear. Når man ønskede et højere gear, vred man håndtaget til den anden side, og koblede derved det højere gearet kædetræk ind. For så vidt en genial løsning men det krævede at man hele tiden sørgede for at kablerne til gearet var i orden. Ellers gik det hele i fisk. Og mange havde ikke forstand på at juster disse kabler.

To gears Stafetten med vridgear på styret.

Charlet slog en kolbøtte med sit fly i forsøg på at landet på sin Ø i Storestrømmen. Kom for langt ned så landingshjulene tog fat i vandet og flyet slog en koldbøtte umiddelbart før han nåede landingsbanen.