Starten på bygning af BFC fabrikken

BFC fabrikken i Skuderløse blev bygget til produktion af tørvebriketter efter 2. verdenskrig. I slutningen af fyrrene stoppede produktionen af briketter, da man kunne få bedre brændsel fra udlandet. I 1950 startede man knallert produktion hvortil man udvidet med ekstra fabriksbygninger. Bygningen til briketfabrikationen blev revet ned i 1964 og erstatet med en rund bygning der fungerede som reseption og omstillingscentral for indkommende telefonkontakter. Den runde bygning blev designet efter forbilled hos Danfoss på Als. I 50 år var det Connie Holman der sad i bygningen og tog telefonen når man ringede til BFC.

Ib Holman forest til højre er 4 år ældre end mig og den første lærling som blev uddannet hos BFC, Connie Holman i rødt holden en "BC1" briket som blev produceret af BFC i slutningen af fyrrene.

BFC industri eventyr

BFC fabrikkerne som startede med tørv i fyrrene, over kanllerter i halvtreserne producere i dag toldhaner til industrien.

BFC Briket produktion

Den bygning som vi medarbejdere blev fotograferet foran blev brugt til produktion af tørvebriketer frem til 1949. Bygningen blev revet ned i 1964.

Produktion af Knallerter som startede i 1950 og foregik i nye bygninger som blev bygget ved siden af og lidt tilbagetrukket fra vejen. Fabriksbygningerne eksistere den dag i dag hvor der produceres Toldhaner til Fjernvarme og Olie industrien.

Knallert fabrikken BFC i Skuderløse 1953.
De ca.165 ansatte fotograferet foran den gamle briketfabrik

Fabrikkens logo

BFC fabrikkens logo.

Det symbolisere med den sorte briket, perioder under anden verdenskrig først i fyrrene, hvor der blev gravet tørv og skrabet smuld i moserne omkring Skuderløse, som blev brugt til at presse briketter af og som bla. hjalp københavnerne med at holde varmen i de kolde vintre. Det var her at Brødrene Frede og Charles Christensen skabte den formue som senere var grundlaget for etablering af en maskinfabrikken symboliseret ved tandhjulet. Det var her at knallert eventyret blev skabt i perioden 1950 til 1960, hvor der blev produceret i tusindvis af knallerter. De to hvide firkanter er symbolet på den tidlige periode før 1950, hvor man forsøgte at tjene penge på cementflise produktion.

BFC fabrikken logo,

Skuderløse hvor ligger det?

Skuderløse hvor BFC fabrikken ligger. Finder man lidt Vest for en linie mellem Haslev og Næstved. Hvis man følger banelinien fra Haslev til Næstved , ville man i halvtresserne finde Bråby som den første station efter Haslev, hvor der kun er 2 km til Skuderløse. Og det var derfra at brødrene Frede og Charles startede deres "tørve" og "briket" eventyr/leverancer til København.

Røvskubberen

BFC Røvskubber. Officielt en cykel med hjælpemotor.

I 1950 da BFCs Røvskubber kom på markedet, kostede den 430,- kr. Hvis den skulle leveres med lysspole til lygterne var prisen 450,- kr. Dengang skulle man have kørekort og Røvskubberen kunne let køre 60 km i timen. Det foregik uden ekstra bremser end det den gamle/nye cykel var forsynet med. Styrthjelm kende men heller ikke dengang. Og havde man en fin cykel med håndbremser til begge hjul. Skulle man i nødsituationer huske at der ikke var bremser i pedalerne, men kun de to greb på styret. Det kunne godt være årsag til farlige situationer.

BFC Røvskubberen trak med en riflet stårulle på krumtappen direkte ned på bagdækket.

Lynetten

Lynetten.

Efter Røvskubberen kom Lynetten. En lille flot motorcykel lignende knallert som kunne køre 60 km i timen og krævede kørekort. Lynetten havde kobling og tandhjuls udveksling fra krumtappen. En utrolig holdbar og driftsikker knallert. 😉I dag er det svært at finde en Lynette til under 5000,- kr.🤭

BFC Lynette

Stafetten

Kilerems Stafetten.

Efter Lynetten kom den billigere Stafet som havde kileremstræk fra krumtappen til kranken og derfra kæde til baghjulet. Koblingen var en todelt kileremskive, når man aktiverede koblings grebet på styret, åbnede kileremskiven på krumtappen så kileremmen ikke blev trukket rundt. Når man slap koblings grebet, lukkede kileremskiven sig, og kileremmen begyndte at overføre kræfterne til baghjulet.

Stafetten med kileremstræk og kobling på krumtappen.

2 gears Stafetten

To gears Stafetten.

Er efter min mening den flotteste knallert som blev lavet i Skuderløse. Motoren lignede en rigtig motorcykel motor. Den havde to gear. 😀Men det var lavet på en finurlig måde. Motoren havde to kædetræk fra krumtappen til koblingen. Et lavt gearet kædetræk og et højt gearet kædetræk. De to koblinger, en til hvert kædetræk, var fælles om den midterste koblingplade. 🤔Gearet virkede på den måde at man med forbundne kabler til et vrid håndtag på styret kunne flytte den midterste koblingplade fra den ene kobling til den anden. I midterstilling var ingen af kædetrækene koblet til og det var derfor frigear. Når man ønskede et lavt gear vred man håndtaget til den ene side og flyttede derved den midterste koblingsplade til den kobling med det lave gear. Når man ønskede et højere gear, vred man håndtaget til den anden side, og koblede derved det højere gearet kædetræk ind. 🤩For så vidt en genial løsning men det krævede at man hele tiden sørgede for at kablerne til gearet var i orden. Ellers gik det hele i fisk. Og mange havde ikke forstand på at juster disse kabler.😠

To gears Stafetten med vridgear på styret.

Knallert eksport til Norge

Sådan reklamerede den norske importør af BFC knallerter i Norge. En af mine norske venner, Reimund Gewing fra Stjørdal, fandt dette på et museum i Steinkjer.

Afslutning på en stor Iværksætter liv.

Charlet slog en kolbøtte med sit fly i forsøg på at landet på sin Ø i Storestrømmen. Kom for langt ned så landingshjulene tog fat i vandet og flyet slog en koldbøtte umiddelbart før han nåede landingsbanen.