Motocross banen Sophienholm ved Brorfelde nær Holbæk.

Tekst og fotos, Palle Høst Andersen

Brøndby Motor Club var en af de driftige motorklubber i København og omegn som alle led under manglen på en permanent motocrossbane. Men i 1965 indgik BMC en lejeaftale om et areal ved Brorfelde som var velegnet til at anlægge en motocross bane. 3 gutter i BMCs bestyrelse, Ib Christiansen, Per Vanman og Bent Zakrisen stod i spidsen for det store arbejde med anlæg af banen som resulterede i, at der kunne holdes åbningsløb på banen i oktober 1967.

De tre gutter havde store ambitioner om at arrangere løb med deltagelse af verdens bedste motocross kører. Og det blev ikke kun ved talen. Perioden 1967 til 1974 vidner om store og gode løb på banen ved Brorfelde med mange kendte verdensnavne inden for motocross sporten. Det var før DR TVs julekalenderen i 2012 med ” Vera Grus” som fik øje for mulighederne i bakkerne omkring Brorfelde.

De tre gutter fra BMC var alle mine gode venner og jeg bringer her et uddrag af historien om banen som den huskes af Ib Christensens. Samt nogle fotos fra løbene på Sophienholmbanen:

Ibs beretning.

1. okt. 1967 kunne vi endelig afholde åbningsløb, NEJ hvor var det spændende. I lang tid forhandlede vi med den tjekkiske mester Vlastimil Valek som værende den internationale stjerne, men han kunne ikke få udrejsetilladelse dengang, han deltog dog senere i løb på Sophienholm banen. Vi havde så engageret os med andre udenlandske kørere.

Svenske kørere, og Norske kørere og så Ab de Grodt fra Holland, ja det var internationalt med det samme.

Vi havde vedtaget nogle bestemte ritualer, som skulle gennemføres, såsom præsentation af alle deltagere i dagens løb, foran publikum, og så flaghejsning på den store flagstang, og det var vi glade for, det understregede ligesom seriøsiteten i afviklingen af stævnerne.

Vi havde rigtigt mange nerver på, kom der publikummer? Hvordan fik vi det til at glide? Hvordan var kørerne tilfredse?

Vores indtryk var positivt, aviserne der dengang var villige til at skrive om banen og arrangementerne, var positive. En avis som Næstved Tidende, som jo var vant til Motocross, de var ved red. Elbo meget positive, og det var en god rettesnor for os. Vores læge ved de første løb var Morten Brøns, senere blev det den lokale læge Gunner Pedersen, ja en lægevagt på banen var obligatorisk og berettiget, og når de så var til at tale med, altså positive overfor os, og for sporten, så var det rigtigt godt.

Redningskorps skulle der jo også være, med en ambulance klar hvis noget skulle opstå.

En speaker på banen, var fra start af Per Brøns, men senere kom red. Poul Chantelou fra Berlingske Tidende til.

Jo der var mange ting at tænke på, vi var jo arbejdsramt, så alt hvad der skulle laves, af bestyrelsen, og planlægges, det foregik i fritiden.

 

Vi var glade for resultatet, med anlæggelsen, vi var glade for de løb vi fik afviklet, vi var glade for at publikummerne også kunne lide det hele, for aldrig har der været så mange mennesker i bakkerne omkring Sophienholm, som da der blev arrangeret god motorsport på stedet.

14 dage efter vores første løb, blev der rejst fredningssag på området hvor banen lå. Det var en bet for os, der var lagt rigtigt mange timer i anlægget, men tilladelser, papirarbejde i det hele taget var enormt, og så kom der en københavner, som ejede en nærliggende gård, og lagde sag an mod banen, det gav hovedpine.

Vi fik dispensation, og det fik vi flere gange, idet vi da heldigvis havde fået rigtigt gode venner i organisationer og myndigheder, som jo skulle følge loven, men godt kunne se det positive i at en motocross bane på et areal der ikke kunne dyrkes nogen afgrøder på, og folk der arbejdede seriøst med sagerne, rent faktisk var en god ide.

Dispensationer, protester og fornyede forhandlinger gjorde, at vi trods alt kunne køre publikumsløb i ca. 7 år på Sophienholmbanen. 

Vi kørte utallige løb, Landskampe, DM stævner Speed Cross, Parløb, TV transmitteret Cross, og mange internationale løb, hvor sidevogne nok havde vores største bevågenhed. I 1970 var vi begunstiget af et Motocross des Nation for soloklassen som skulle afvikles i Sverige, ugen efter os. Vi fik et stjernefelt til Sophienholmbanen, der ikke var set i Danmark siden 1955 hvor Randers motor Sport, afviklede Motocross des Nation.

B.M.C.

I 1971 sker der noget epokegørende.

G.O.M.K. tager navneforandring til Brøndby Motor Club.

( Vi kunne ikke hedde B.M.K. idet det var Bogenses forkortelse).

Vi havde forhandlet med Glostrup kommune, men med negativt resultat.

Borgmester Keld Rasmussen i Brøndby, stillede en gård til rådighed for os, til et absolut nødvendigt klubliv, ikke mindst uden for sæsonen. Det var ret værdifuldt på det tidspunkt.

Vi fik virkelig dyrket interessen for motorsporten, og venskaberne som opstod, vi var meget glade for at komme til at hedde B.M.C.

Vi kørte løb med Svenske, Norske og Finske stjerner, Åke Jonsson, Steen Lundin, Roger Smestad, Ragnar Snellingen og Heiki Mikkola, Kalevi Vekhonen som de kendteste navne. Ja det var verdensstjerner af højt karat.

Da der var planer om, at vi skulle afvikle et afdeling af verdensmesterskabet for sidevogne, så blev der sat ting i gang.

Først var vi selv med i initiativet omkring indstiftelse af dette mesterskab, idet vi forhandlede meget intenst med de svenske ledere fra SVEMO, især Allan Persson, og vi holdt de indledende møder på Øresund, d.v.s. vi lånte et lokale på skibet der sejlede imellem Havnegade i København, og Landskrona, der tog vi turen over sundet et par gange, og så fik vi lagt forslaget frem, og som svenskerne der jo var højt oppe i hierarkiet (F.I.M.) dengang, skulle fremføre.

Det blev vedtaget og vi fik en afdeling til Danmark og den skulle afvikles på Sophienholm banen.  Vi måtte så i gang med at udvide lidt, idet man fra FIM. krævede lidt mere længde på banen, (der var et minimumskrav), og det klaredes også. Vi forelagde det også for Danmarks radio, med henblik på en transmission, vi lavede en model af banen, og fremviste den. Danmarks radio kom og filmede men en transmission blev det ikke til (man havde tidligere lavet et løb for fjernsynet) hvor Gunner Nu Hansen var speaker, men havde mange kvaler, idet reklamer ikke måtte præge fjernsynsbilledet.

 

Dette verdensmesterskab i sidevogns motocross, indebar jo at deltagere fra lande som ikke tidlige havde været repræsenteret i Danmark, ville deltage. En af de store opgaver var, at USSR. ville stille med et hold på 3 ekvipager. Det skulle vise sig at blive fornøjeligt, en lidt vanskelig sag, men rigtig lærerig.

Vi havde den glæde at 3 ekvipager fra U.S.S.R. tilmeldte sig, og der var forskellige krav som vi måtte indstille os på, at skulle opfylde. Deres leder var utrolig flink, men meget krævende og mistænksom.

Vi måtte hele tiden stille os til rådighed for dem, hotelværelser i Tølløse skulle skaffes og godkendes, hver gang de skulle køre efter et eller andet, så skulle der et ”gidsel” med, sådan følte vi det, men vi havde ellers ingen problemer med det rent sportslige. Noget gammelt materiel kom de med. Ural var deres motorcyklemærke, og det var flækket sammen, men køre det kunne de. Vi måtte ikke tale så meget med kørerne, alt skulle gå igennem deres holdleder, eller hans assistent.

Vi tog det som en oplevelse, også med alle de andre nationer som deltog på Sophienholm.

 

I dag undrer man sig over, hvordan det kunne lade sig gøre at finde energien. Alt det arbejde, alle de spekulationer alle de ”øretæver”. Der var også mange glæder, det var jo ret tilfredsstillende når nogle kørere kom og sagde tak for et godt arrangement, for det skete skam.

Tak til Ib Christiansen for hans beretning om banen Ved Brorfelde.

Efterskrift.

Vi er mange der kan takke de tre gutter fra BMC, Ib Christiansen, Per Vanman og Bent Zakrisen samt deres hjælpere for deres store arbejdsindsats for motocross sporten. De havde store visioner, men også mod og styrke til at gennemføre dem. Det blev til 7 gode år i bakkerne ved Brorfelde. Og vi er nogle stykker som aldrig glemmer disse 7 år. For nogle år siden besøgte jeg stedet hvor banen var anlagt. Arealet ligger i dag hen som vild og ubenyttet natur i et forholdsvis øde område. Synd at Sophieholmbanen ikke kunne få lov at forsætte til glæde for den motorsports interesserede ungdom.