Motocross trak masser af publikum

”På strejftog i historien”

Tekst af Palle Høst Andersen

Juli 2012

Motocross i halvtresserne 3.

Danmarks Motor Union etablerede et Danmarksmesterskab for Motocross i 1955.

Et mesterskab for det som dengang var motocross sportens kongeklasse, 500cc Senior Solo. Og et mesterskab for letvægtsklassen. Mesterskabslisterne kom for de følgende 10 år til at se ud som følger.

Senior Solo 500cc.

1955       Ejvind Hansen   ?              Fyns Motor Sport

1956       Ejvind Hansen                   BSA Gold Star    Fyns Motor Sport

1957       Boris Rasbro                       BSA Gold Star    Glostrup og Omegns Motor Klub

1958       Ejvind Hansen                   ?              Fyns Motor Sport

1959       Palle Høst Andersen       BSA Gold Star    Næstved Motor Klub

1960       Mogens Rasmussen       Matchless           Næstved Motor Klub

1961       Palle Høst Andersen       BSA Gold Star    Næstved Motor Klub

1962       Mogens Rasmussen       Matchless           Næstved Motor Klub

1963       Mogens Rasmussen       Matchless           Næstved Motor Klub

1964       Mogens Rasmussen       Matchless           Næstved Motor Klub

 

For Letvægtsklassen ser resultatlisten sådan ud:

1957       Mogens Dyhr                     Puch      København

1958       Søren Dons                         Husqvarna          Frederiksborg Motor Klub

1959       Søren Dons                         Husqvarna          Frederiksborg Motor Klub

1960       Søren Dons                         Husqvarna          Frederiksborg Motor Klub

1961       Svend Ingeman JensenJawa      Midt Sjællands Motorklub

1962       Erik Bonne                          Husqvarna          Frederiksborg Motor Klub

1963       Arne Nielsen                      GrevesRoskilde og Omegns Motorklub

1964       Søren Dons                         Husqvarna          Frederiksborg Motor Klub

 

Motocross sporten var en publikumsmagnet.

Motocross var en populær tilskuersport i halvtresserne og tiltrak i tusindvis af tilskuer til løbene. Dengang havde fjernsynet ikke en kvalitet som i dag, hvor man får alt spændende action præsenteret fra flere vinkler og gerne i slowmotion op til flere gange så man ikke går glip af noget. Men ville man dengang opleve den spændende action på banerne så måtte man være på stedet. Arrangørerne anstrengte sig for at lokke publikum til banerne og fandt på mange pudsige tiltag.

Parløb for motocross på Volk Mølle.

Tydeligt inspireret af de populære 6. dagsløb i Forum. Prøvede Randers Motor Sports at arrangere et 3. dages parløb på Volk Mølle banen 27.-29. april 1956. Løbet blev en succes og man angav at løbet blev overværet af 40.000 tilskuer over de 3 dage. Der deltog 19 par i løbet, heraf mange svenskere. Løbet var udskrevet for Letvægtsklassen, motorcykler på op til 250cc. Når man valgte denne klasse kunne det måske skyldes at der i Jylland og specielt omkring Randers var mange gode kører i denne klasse. Men Letvægtsklassen led under at man ikke havde det store udvalg af motorcykler som var beregnet til motocross, men i høj grad måtte anvende ombyggede gadecykler til løbene. Der deltog motorcykler af mærkerne, NSU Max 250cc, BMW R26 250cc, Maico 250cc, Triumph, NV og Husqvarna 175cc Silverpil. Opfindsomheden var stor. To jyske kører Åge Langthjem fra Hjørring og Christian Christensen fra Ålborg, som normalt kørte på Triumph i 500cc klassen. Fandt på at fjerne det ene stempel og plegelstang på deres Triumph twin, og forsyne krumtappen med en kontravægt der samtidig lukkede for olietilførslen til den manglende plegelstang. Med disse neddroslede cykler deltog de i parløbet på Volk Mølle og placerede sig som nr. 8 i løbet. Resultatet efter 3 dages kørsel blev i øvrigt følgende. Løbet blev vundet af Göran Jansson- Ingemar Österberg Sverige, på Maico med 210 omgange, nr. 2 Lennart Dahlén- Åke Kollberg Sverige, Maico 208 omgange, nr.3 Gudmand Petersen-Søren Dons DK, Husqvarna Sølvpil, 207 omg. Nr. 4 Nils Blumensaadt-Ejvind Hansen DK, NSU, nr. 5 Berne Norinder-Lars Nyman Sverige Husqvarna, nr. 6 Nils Christensen-Harry Christensen DK NSU, nr. 7 Lenard Petterson-Harry Klerbag Sverige Husqvarna, nr. 8 Christian Christensen-Åge Langthjem DK Triumph, nr.9 Kiehn Bertelsen-Mogens Dyhr DK Maico, nr. 10 Per Oppegaard-Terje Bjerkeli Norge NV.

Hold Motocross på Sjælland.

De banedrivende klubber på Sjælland arrangerede som noget nyt holdløb mellem klubberne. Løbserien kaldte man Sjællandsserien. Det var Midtsjællands Sports Motorklub, Næstved Motor Klub, Frederiksborg Amts Motorklub og et hold fra København. Holdene bestod af følgende kører:

MSM: Ole Petersen, Karl Røgind, Ib Baltzer Hansen og Poul Erik Petersen

NMK: Mogens Rasmussen, Palle Høst Andersen, Jørgen Nielsen og Chresten Neergård

FAM: Svend Åge Hansen, Poul Erik Larsen, Gustav Andreassen og Asger Andersen.

København: Boris Rasbro, Bent Goth, Jørgen Rør Jensen og Jørgen Havstreym.

Banerne som blev brugt var Vinderød banen ved Frederiksværk, Dybendal banen i Munke Bjergby ved Sorø og Nissebjerget ved Næstved.

Pressen interesserede sig for Motocross sporten.

Dengang havde motocross sporten avisernes overvågenhed. Selv om løbene blev kørt i en anden del af landet, havde avisen sin mand på pladsen, så man dagen efter løbet kunne læse om hvad der var sket. For eksempel i Næstved Tidende kunne læse følgende. ”Næstved Motorklub fik i går på Dybendalbanen demonstreret, at ikke blot har man i ryttermandskabet gode spidser i såvel Senior som Junior Solo, men tillige står det godt til med bredden. Næstvedholdet i Senior Solo vandt dagens holdkørsel.”

Arrangørerne og pressen var i denne periode vænnet til store tilskuertal ved løbene. For eksempel kunne man i Jyllands Posten d. 29. april 1961 efter et løb på Volk Mølle læse følgende. ”Vejret og dermed tilskuerne svigtede Randers Motor Sports store Volk Mølle-løb i går, og kun 7500 tilskuer overværede de spændende løb.” Hvilken arrangør i dag ville ikke være glad for en publikums fiasko hvor der trods alt mødte 7500 tilskuer til løbet!

Palle Høst Andersen