Den Flyvende Købmand fra Randers

H.C. udtaler til avisen. Nogle går på Kro, andre spiller kort. Jeg dyrker motorsport.

H.C. Pedersen brugte boksning som vintertræning for at opnå en god kondition til sommerens Motocrossløb.

Rosende ord om H.C. Pedersens Jyske mesterskab fra Royal Enfield Fabrikkerne.

H.C. Pedersen vinder det Tyske Mesterskab i Motocross på banen i Wennen i 1960. Ud over titlen fulgte der en check på kr. 2000,- (Til sammenligning kostede en ny Motocross cykel dengang kr. 4500,-)

En fotomontage af den Flyvende Købmand foran sin forretning. Af teksten i avisen udtaler H.C. Efter nervepirrende løb er det dejligt afslappende at veje sukker af.

H.C. Pedersens datter Linda rækker glædestrålende pokalen i vejret for sin far som vinder af det Jyske Mesterskab i 1956.

Den Flyvende Købmand er ved at klargøre sin BSA Gold Star ved et løb i udlandet.

Det foto som gik landet rundt og beviste berettigelsen af titlen ”Den Flyvende Købmand”

H.C. Pedersen i et drilsk sandsving på en Motocross bane.

Tekst af Palle Høst Andersen   

Korsør d. 18. november 2013.

 

Den Flyvende Købmand fra Randers.

 

Min gamle ven og tidligere konkurrent i Motocrosssporten i halvtresserne og tresserne H.C. Pedersen lever ikke længere, men minderne om ham og hans tid i motorsporten vil ikke blive glemt af os som kendte H.C.

 

Fra Motorordonans til Motocross kører.

H.C. blev født i 1928, og døde i 1995, 67 år gammel. Han var soldat i Værløse i 1951. Og som motorcykelordonans på Nimbus fik han smag for kørsel på motorcykel og begyndte at deltage i motorløb. H.C. havde været i lære som komis på Sydmors. Og startede som selvstændig købmand med forretning i Vissing ved Hadsten i 1952. H. C. magtede at passe sin familie, købmandsforretningen, og samtidig køre motorløb. H. C. havde en lidt fanden i voldsk kørestil som resulterede i nogle vælte ture men også mange gode resultater. Han blev jysk mester 7 gange og i 1960 blev han også tysk mester i Motocross. H. C. kørte i sin motorcykelkarriere på AJS, Royal Enfield og BSA Gold Star.

 

Skulderklap fra Royal Enfield fabrikkerne.

I 1956 blev H.C. jysk mester på Resenbro Motocross bane, der hvor Jyllandsringen ligger i dag. H.C. kørte dengang på Royal Endfield, som motorcykel forhandler Viggo Thomasen i Randers havde leveret til H.C. Viggo Thomasen som var en meget aktiv Motorcykelmand på mange planer i Randers området, foranledige at Royal Enfield fabrikkerne i England blev orienteret om H.C. bedrifter på Resenbro. Og Den Flyvende Købmand modtog et pænt brev fra ”The Enfield Cycle Company Limited” underskrevet af General Sales Manager V.T. Mountford. hvor de værdsatte H.C.s bedrifter på en Royal Enfield 500 cc Bullet, på de danske Motocross baner.

 

Levede op til titlen ”Den Flyvende Købmand”.

H. C s kørestil og satsning resulterede af og til i en uplaneret afstigning. Til et løb på Nissehøjen i Næstved steg H.C. af så spektakulært at man virkelig kunne sige at han levede op til sit kælenavn ”Den Flyvende Købmand” En pressefotograf forevigede situationen. Det billede blev dengang vist i mange af landets aviser under sporten.

 

H.C. Petersen evnede at holde sig tæt på toppen i dansk Motocross. Han deltog 5 år i træk på det danske landshold til Motocross des Nation.

 

H.C. var ikke bleg for at vise halsbrækkende stunds på sin motorcykel. Til en Sankt Hans fest i Randers Motor Sport, kørte Den Flyvende Købmand en som underholdning for festdeltagerne igennem en brændende trævæg på sin motorcykel.

 

Den Flyvende Købmand var ikke tabt bag af en vogn, han var opfindsom og besad lune. Jeg husker en episode som min gode ven Jacob Lynegård fra Køge fortalte. Jacob og H.C. skulle deltage i et løb i udlandet. Og H.C. havde haft travlt i købmandsforretningen og var kommet lidt hurtigt ud af døren på vej til motorløb i Tyskland. Dengang i halvtresserne camperede kørerne i ryttergården, delvis dikteret af økonomien. Og efter træningen om lørdagen, var det tid til at få sulten stillet. Madlavningen foregik på bedste camping stil, hvor den varme mad blev tilberedt på en primus. H.C. gik i gang med at skralle kartofler. Hvor Jacob bemærkede at H.C. hentede en hel sæk kartofler fra bilen. Jacob spurgte om H.C. havde tænkt sig at bespise alle i ryttergården med kartofler, hvortil H.C. havde svaret, nej men sækken stod lige for da jeg røg ud af døren på min købmands forretning for at skynde mig herned.

 

 

 

Brugte boksning som vintertræning.

I halvtresserne var der ikke noget der hed Team Danmark, hvor sportsudøvere kunne lære at træne rigtigt. Og hvem troede i øvrigt dengang at det krævede en god kondition at køre Motocross på motorcykel? Men H. C. fandt snart ud af, at en god fysik og kondition var alt afgørende om man ville blande sig i toppen af sporten, og det ville Den Flyvende Købmand. H.C. fandt ud af i den lokale bokseklub Randers Atlet Club at der blev der gået til ”vaflerne under træningen, som medførte at klubbens aktive alle var i en god kondition. H.C. meldte sig til træning i klubben og det siges, at han heller ikke var bleg for at tage nogle runder i ringen som sparringspartner mod Letsværvægter Kurt Bastrup som dengang var en af klubbens bedste kræfter. Træneren Harry Christiansen fortæller at H.C. også havde gode evner som bokser. Men H.C. foretrak Motocross banerne, og brugte kun boksning som en mulighed for at komme i god træning.

 

Volk Mølle var Motocrossens Mekka.

Centrum for Motocross sporten i Jylland var i halvtresserne Randers, som havde den fantastiske bane i Volk Mølle. H.C. havde længe haft ønsket om at komme tættere på Randers og Volk Mølle banen. Derfor solgte H.C. sin købmandsforretning til den nette sum af kr. 38.500,- og flyttede til Kristrup ved Randers. Kun 4-5 km. fra Volk Mølle og alle de Motocross aktiviteter der foregik her. H.C. etablerede sig med en forretning og et distrikt omkring Randers, hvor han solgte fiskeprodukter fra Sæby Fiskeensilagefabrik til landmændene der brugte det som tilskudsfoder for dyrene.

 

Også i halvtresserne lavede Politiet razzia på gaderne i Randers området. Man stoppede alle trafikanter og kontrollerede køretøjerne. En dag ved Kristrup kirke blev en cyklist stoppet, det var Den Flyvende Købmand. Ved kontrollen viste det sig at H.C. ikke havde nogen ringeklokke på cyklen, H.C. blev formanet om at bringe cyklen i lovmæssigt stand og i øvrigt møde på Politi stationen næste dag for yderligere kontrol af cyklen.

 

I H.C.s bog med avisudklip, kan jeg se at hans motorsports karriere slutter i begyndelsen af tresserne. Hvorefter H.C. s interesse vender sig mod træning og opdræt af jagthunde. Den Flyvende Købmands farverige motorsportskarriere var slut.