Sådan transporterede vi racerne i halvtresserne.

Palle Høst Andersen og Søren Vrist Sørensen, overnatter i fri luft på en rasteplads i Tyskland på vej til løb i Frankrig. I min Volvo P445 kunne der netop stå 2 stk. BSA Gold Star, når man afmonterede forhjulene.

Jørgen “TT” Nielsens Ford T fra 1925, der blev brugt til transport af Jørgen racer. Ved et uheld havde Jørgen tabt en gaffelnøgle ned i motoren. Ved at løfte Forden op i kranen rutsjede nøglen ned til et sted hvor den kunne fiskes op uden at skille motoren.

Den danske TT kører Svend Aage Sørensen, har her læsset sin personbil med cykler og udstyr, en Exelsior inde i bilen og en Norton Manx på bagagebæreren, her på vej til TT løb på Isle of Man.

En Triumph Thunderbird med varesidevogn kunne også bruges til transport af raceren, når man skulle til løb, og økonomien ikke kunne strækkes til en bil. Billedet er taget på træningsbanen i Regnemark ved Køge.

Palle Høst Andersen på vej hjem fra VM motocross på Imolabanen i Italien. Det er en Mercedes 180 D. Anhængeren havde plads til to cykler og var monteret med Mercedes hjul, så man kunne klare sig med et reservehjul.

Mogens Rasmussen kørte Europa tyndt med sin Opel Rekord og trailer med små trillebør hjul, for at komme fra den ene motorbane til den næste motocrossbane hvor han skulle køre løb.

Jacob Lynegaard og mig ved Jacobs amerikanske Hudson pickup med en 6 cylinderet sideventilet rækkemotor på flere tusinde kubik (ca. 5 km på literen). Læsset med vores to Triumph motocross racere på ladet. Her på vej til motocross på Morsø i Jylland.

Arne Nielsens amerikanske Studebaker Coupe. Bagagerummet var så stort at Arne kunne transportere sin BSA Gold Star under bagageklappen, når han skulle til løb.

Jens Hald fra Randers klarede sin transport ved at sætte Husqvarnaen på bagaklappen af sin Moris Mini.

Arne Nielsens Morris 1000 pickup, læsset med vores to 500cc BSA Gold Star. Her i 1960, fotograferet på gaden i Leningrad, Rusland, hvor vi deltog i et stort motocross stævne.

Ole Petersen skar hul i taget på sit Folkevogns Rugbrød, og placerede sin racer oven på motorrummet. Det praktiske lå i at så kunne lastrummet bruges som sovekabine og køkken på langturene. Men det høje tyngdepunkt gik noget ud over bilens køreegenskaber.

Sådan transporterede vi motocrossracerne i halvtresserne.

 

 

Indledning.

 

Hvis man besøger en ryttergård på en motocrossbane i dag, ser man at den er fyldt med store kassebiler og trucks, som ud over at blive brugt til transport af motocrosscyklerne, rummer de også både et lille værksted, køkken og soveafdeling. Hvor både cykler og mandskab kan blive serviceret. Men sådan var det ikke i halvtresserne.

 

I de tidlige halvtresser.

 

Til at begynde med, kørte man på sin indregistrerede motocross racer til motorbanen hvor løbet skulle foregå. Her afmonterede man lygterne og nummerpladen, som reglerne foreskrev. Og efter løbet monterede man delene igen og kørte hjem ad landevejen, forudsat at cyklen ikke var havareret under løbet.  Derfor var competitions motorcyklerne i halvtresserne forsynet med lygter der havde ledninger med stik så de var lette at afmonter og montere igen.

 

Jørgen “TT” Nielsen.

 

En af mine gode ungdomsvenner arvede i halvtresserne en Ford T fra 1925 af sin morfar, som havde haft den fra ny.  Jørgen som startede med at køre motocross på en AJS 500cc Competition fra 1953, gik senere over til at køre TT og blev dansk mester på Roskilde Ring på en 250cc Honda. CB72 “Ford T”en blev i nogen tid det transportmiddel som Jørgen anvendte, når han skulle til træning og løb. Når Jørgen tog højre fordør af “T”en, og fjernede passagersæde, bagsædet, og højre fordør, så kunne raceren stå på sned i Forden med baghjulet lidt ud af højre fordør. Det gik ikke stærkt, men ca. 45 km/timen kunne Ford´en klare. Vindtrykket gennem den åbne dør fik desværre nogle af de voksdug belagte trælister i taget til at løsne sig og en dag begyndte taget simpelthen at rulle af som på en Cabriolet. Men et par søm fra værktøjskassen kunne løse problemet og Jørgen kunne forsætte mod Roskilde Ring.

 

Boris Rasbro.

 

Boris havde lavet et stativ bag på kofangeren af sin personbil, hvorpå han kunne transportere sin BSA Gold Star, når han kørte til løb. Bilen viste dog tydelig tegn på kraftigt baglæs, når både cyklen, udstyr og familien skulle med.

 

Bent Goth.

 

En københavner, jeg tror det var Bent Goth, der havde en “Gutbrod” kassevogn med en meget lille totakts motor. Kassevognen rummede fint både motocrosscykel, udstyr og kammerater som ville med til løb. Men den manglende trækkraft var til tider et problem.

 

Jeg mindes at ryttergården på Dybendalsbanen i Munke Bjergby ved Sorø, var placeret på banens højeste punkt, og med en meget stejl opkørsel. Da Bent forsøgte at køre op af den stejle opkørsel, kunne “Gutbrod´en” ikke trække op. Men Bent opdagede at bakgearet var lavere gearet end første gear. Så Bent vendte resolut “Gutbroden” og bakkede up i ryttergården.

 

Åge Langthjem fra Hjørring.

 

Åge der var en teknisk begavelse, havde lavet en anordning på anhængertrækket af sin Ford Anglia A105, (den med skrå bagrude). Hvor forakslen på hans Greeves racer, hvis han afmonteret forhjulet, kunne fastgøres. Raceren løb så på sit baghjul efter Angliaen som en anden lille trailer. Jeg mødte engang Åge Langthjem på motocrossbanen Bieldstein nær Køln i Tyskland. Hvor han havde kørt med raceren efter Angliaen hele vejen fra Hjørring derned. Det gik dog lidt ud over knopdækket på baghjulet på de lange transporter. Men det var en smart måde at løse transportopgaven af raceren på.

 

Ole Petersen Sorø.

 

Ole er en mand med mange ideer, og der er ofte ikke langt fra tanke til handling. Ole havde anskaffet sig et VW folkevognsrugbrød, som han brugte som transporter af sin racer. Men problemet med en snavset racer i kasse bilens varerum, der samtidig skulle bruges til overnatning, fandt Ole en pudsig løsning på. Han skar resolut et hul i taget over hækmotoren, og placerede motocrosscyklen der, og ved at lukke hullet ind til varerummet med en plade. Så kunne selve varerummet samtidig benyttes til køkken og soverum. Den høje placering af crosscyklen, flyttede dog tyngdepunktet lidt højt op på kasse bilen og Ole indrømmer at det medførte underlige køreegenskaber på VWen.

 

Palle Høst Andersen.

 

Nogle af os som kørte race og skulle bruge et transportmiddel. Anskaffede os en motorcykel med varesidevogn. Det var en forholdsvis billig løsning, da den kunne indregistreres med “papegøje nummerplader” til halv omsætningsafgift. Men så måtte den ikke køre som solocykel. Jeg fandt en Triumph Thunderbird 650cc fra 1953, den var alle tiders til at trække sidevogn. Men der var nok tale om lidt overlæs, når min Triumph Trophy 500cc + værktøj, benzindunk med videre var lastet i sidevognen. I 2 år fungerede den form for transport af min racer udmærket.

 

Men efterhånden som startpenge og præmiepenge gav mere luft i økonomien. Så anskaffede jeg mig en Volvo P445 varevogn. En fin bil på den tid. Hvis man afmonterede forhjulene på racerne, kunne der lige netop stå 2 stk. BSA Gold Star i lastrummet. På langture med meget bagage, blev noget af det placeret på en tag baggagebær. I Volvoen var der kun 2 enkeltsæder foran, så evt. mekaniker/hjælper var henvist til at sidde på en pude mellem sæderne. En længere tur for eksempel til Frankrig kunne godt give anledning til siddebesvær undervejs for tredjemanden.

 

Efter Volvo´en blev det til en Mercedes 180 diesel personbil med anhænger. Det var et driftsikkert køretøj og i brandstof en billig løsning. De fleste biler dengang var nærmest udslidte når de nærmede sig 100.000 km kørsel. Men Mercedes kunne sagtens køre mere end 200.000 km. Før hovedreparation. Snart blev det en trend at køre Mercedes med anhænger.

 

Jacob Lynegaard.

 

Jacob som dengang var Triumph motorcykelforhandler i Køge. Anskaffede som værksteds bil, en amerikansk Hudson pickup med en 8 cylinder rækkemotor. På ladet kunne der let stå 3 motocross cykler. Og med den store amerikanermotor var ingen problemer med at komme op af bakkerne. Men Hudson´en tog sig det betalt i brændstof. Den gik ikke mange km på literen. Men som Jacob udtrykte det. “Skidt med hvad det koster, når bare vi duperede ”rakket“. Med rakket mente han vores konkurrenter på motorbanen.

 

Arne Nielsen Roskilde.

 

En af de første motocross kører jeg mindes som mødte op med en personbil med en trailer specielt indrettet til at transportere racermotorcykler på, var Arne Nielsen fra Roskilde. Trailerens udformning mindede meget om en “romersk stridsvogn”. Personbilen var en Folkevogns boble, dengang en eftertragtet personbil. Men der var ikke mange HK i en VW på den tid, så det gik ikke så stærkt når der var en anhænger på slæb. Men det løste Arne ved senere at anskaffe sig en Studebaker Coupe, og den havde ingen problemer med at trække anhænger. Og bagagerummet på den store amerikaner var så stort, at Arne kunne transportere sin BSA Gold Star stående under bagageklappen, når han skulle til Løb, og ikke ønskede at køre med anhænger, hvor den lovlige hastighed var begrænset til 60 km i timen.

 

Morris 1000 Pickup og Peugeot lukket varebil.

 

På et tidspunkt var det meget populært at bruge Morris 1000 pickup som transporter af motocross cyklerne. Og mange kørere anvendte dette transportmiddel. Men i dårligt vejr var der ikke rigtig mulighed for at komme i læ. Men med en Peugoth diesel lukket varebil kunne man både transportere raceren og bruge varerummet som ly i dårligt vejr. Og den billige diesel olie kunne også strække startpengene lidt længere.

 

Preben og Børge Andersen Fyn.

 

Preben og Børge var først i tresserne de bedste trial kører vi havde i Danmark. DMU skulle i midten af tresserne deltage i Nordisk Mesterskab i Trial med et hold på 5 mand. Som jeg husker det var deltager: Preben Andersen, Børge Andersen, Otto Jarmer, Palle Høst Andersen og en Københavner jeg har glemt navnet på. Dengang blev der ikke ydet nogen form for tilskud fra DMU og kørerne måtte selv dække alle omkostninger. Derfor skulle transportomkostningerne holdes på et minimum.

 

Preben der havde en Folkevognsbus med anhænger lagde bil til transporten op til Karlsskoga i Sverige. 3 cykler blev placeret på den lille traileren og 2 cykler inde i VW bussen. Preben havde nogle plader som kunne lægges over cyklerne og danne underlag for 2 liggepladser. Med 3 mand på forsædet og 2 liggende bag i bussen oven på cyklerne, klarede vi transporten til Nordisk Mesterskab i Trial.