Motocross i DK i halvfjerdserne

Motocross i Danmark i halvfjerdserne.

I forsøg på at få lidt hjælp til at beskrive historien om Motocross i Danmark i perioden 1970 til 79, har jeg kontaktet nogle af de kører som jeg mødte dengang og som havde en aktiv karriere på banerne i halvfjerdserne.

Det er Arne Lodal som var dansk mester i 500 cc klassen i 1974-75-76-77-78 og 1979

Og Finn Ingemann som var dansk mester i 250 cc klassen i 1976-77-78 og 1979.

Ole Thorkildsen og Anders Mikkelsen m. fl.

 

Motocross baner i Danmark i halvfjerdserne.

Af permanentet danske baner havde vi Næstved Motor Klubs Nissebjerget ved Nørre Tvede nær Næstved, Charlottedal ved Slagelse, Sophienholm ved Holbæk, Køge Sports Motorklubs baner ved Ejby og Sædder, Volk Mølle ved Randers, Uhrebanen ved Herning, Solbjergbanen på Mors, Dahl banen ved Ålborg, Højbjerg banen ved Odense, Rødme banen ved Svendborg, Nybølle banen ved Sønderborg, Banen ved Hjørring, der udover brugte nogle klubber, Hove Grusgrav og Farum militærterræn hvor man indrettede en midlertidig crossbane kun til den pågældende dag.

 

Udvikling af motocross motorcykler gik stærkt i halvfjerdserne.

I halvfjerdserne var det totakts motorcyklerne som tog over og udkonkurrerede de hidtil anvendte firtakts motorcykler, som ofte kun var en forbedret udgave af de store fabrikkers landevejscykler. Store, tunge og komplicerede at reparerer på. Cykler der ofte vejede op til 180 kg.

Hidtil havde det været svært eller nærmest umuligt at producere en hurtig totaktsmotor med kapacitet større end 175 cc. Men nu skete der noget med udviklingen. Nu kunne man producere 250 cc totakts motorer som var højt ydende. Og ca. sidst i halvfjerdserne kunne man også producere totakts motorer på over 350 cc, som det krævedes for at kunne deltage i 500cc klassen. I begyndelsen af firserne forsøgte man med 500 cc totakts motorer, men på det tidspunkt ville det ikke lykkes, så man gik tilbage til 360 og 400 cc motorer. Først meget senere lykkedes det at producere højtydende en cylindrede totakts motor med kapacitet på op til 700 cc og som anvendes i Sidecar cross.

 

Som kompensation for mindre motorkraft, begyndte man at interessere sig for at reducere vægten på motocross cyklerne. I Sverige havde man en regel for landevejscykler, at unge personer ned til 16 år, måtte køre på knallert eller motorcykel forudsat at cyklerne ikke vejede mere end 75 kg. Det fik Husqvarna fabrikken til at anvende en speciel god stålkvalitet, ”Chrom molybden ”så man kunne bygge cyklerne af meget tynde rør og derved reducere cyklernes vægt betydeligt. Også KTM anvendte denne stål legering til deres motocross cykler. I England udviklede Renold rør til motorcykel produktion af en speciel legering med stor styrke så men kunne minimere vægten på cyklerne.

De nye lettere totakts motorcykler kunne med mindre motorkapacitet sagtens konkurrere med de tidligere anvendte tunge firtakts motorcykler som ofte vejede op mod 180 kg. Og så var de lettere at reparere på og cyklerne var lettere at håndtere i terrænet og på motocross banerne.

 

Nye affjedringssystemer blev udviklet.

Også affjedringen begyndte man at interessere sig for. I tresserne var vandringen på baghjulsaffjedringen max 80 millimeter. Det bevirkede at cyklen hoppede unødvendig meget og baghjulet mistede kontakten med banen, så overførsel af motorkraften til fremdrift, periodisk forsvandt. Ved at lave større vandring på baghjulsaffjedringen kunne man opnå at baghjulet i større omfang havde kontakt med banelegemet.

I 1974 mødte Maico op med en cykel hvor de havde anvendt en ”Bielstein” støddæmper fra en bil, og monteret den tættere på omdrejningspunket for svinggaflen. Det tillod en meget større vandring for svinggaffel og baghjul.  Og motorkraften kunne bedre overføres til de ujævne motocross baner.

De sandede og hullede motocross baner i Holland, stillede store krav til støddæmpernes effektive virkning. Som ofte blev reduceret når støddæmperne blev meget varme. Et hollandsk firma med navnet ”Hulco”   lavede en støddæmper med en ekstra trykluft/gas beholder som bevirkede at støddæmperen ikke blev så varm og derfor arbejdede mere effektivt.

En svensk motocross kører ved navn Kent Öhlin, Anskaffed sig en ”Hulco” dæmper og fandt den yders interessant. Kent var tekniker, og producerede sin egen støddæmper ud fra principperne i Hulco dæmperen. Ölin støddæmperen blev en fantastisk succes. Den anvendes i dag næsten på alle racere til motocross og Road Racing, samt til Rallysport for biler.

 

Krav om bedre støjdæmpning af motocross cyklerne.

I 1974 mødte Arne Lodal op i Belgien for at deltage i VM motocross på Namur banen. FIM havde netop indført krav om støjmåling af motocross cyklerne. Arne var uvidende om dette, så han mødte op med sin racer uden nogen form for støjdæmpning. Cyklen kunne ikke passere teknisk kontrol før den kunne overholde støjgrænsen. Så dette skulle løses før Arne kunne få lov at deltage i løbet. En lokal mekaniker hjalp Arne ved at svejse ”fløjten” fra en VW lydpotte i enden af Arnes lydpotte. Herefter kunne cyklen godkendes af teknisk kontrol og Arne deltog i løbet. Det var nok mere held end forstand, at motoren ikke mistede al for meget af sin motorkraft ved denne løsning. Siden da har fabrikkerne ofret megen tid og mange penge på at udvikle lydpotter der kan reducere støjen uden at reducere motorkraften.

Hvilke motocross cykler havde man i halvfjerdserne.

 

Husqvarna, CZ, Maico, KTM, Bultaco og Montessa m. fl.

Det dygtige forretnings ægtepar Gerda og Arne Nielsen nu Roskilde var med stor succes begyndt i tresserne at importere de lettere totakts motocross cykler, ført Greeves og senere Husqvarna og CZ motorcykler. Hvilket fik stor betydning for motcross sportens udvikling i Danmark. Da danske kører herved fik lettere adgang til de bedste motocross cykler.

 

Import og forhandling af motocross cykler i Danmark.

D. første november 1970 overtog den dygtig motocross kører Finn Ingemann fra Sorø importen og salg af Husqvarna fra Arne Nielsen. Finn kunne som den dygtige motocrosskører han var, demonstrere på banerne hvor gode resultater man var i stand til at opnå på Husqvarna motorcyklerne og samtidig medbragte han så at sige sin motorcykel forretning med helt ud i ryttergården på motocross banerne. Et koncept som Gerda og Arne Nielsen begyndte med i tresserne. At det gik godt for FI Motor i Sorø vidner følgende tal om: Første år solgte Finn 17 Husqvarna Cross cykler, men det blev til mere end 1000 solgte Husqvarna cross cykler i perioden 1971-79.  Senere blev det mere landevejscykler som fyldte forretningen i Sorø, og medhovedvægt på mærket Ducati der solgte godt. Men i MC branchen er der både gode og dårlige år. Sådan har det også været for FI Motor, i det bedste forretningsmæssige år var omsætningen for FI Motor i Sorø på ca. 30 millioner kr. Det er der meget godt gået af en tidligere slagtersvend og crosskører som begyndte med MC-salg i et lille træhus i Slaglille ved Sorø i november1970.

Finn indrettede en stor Mercedes kassevogn som sit reservedels lager. Hjemme ved forretningen i Bjernede ved Sorø indrettede han sin tilkørselsrampe så kassevognens gulv var i samme niveau som gulvet i værkstedet i Bjernede. Kassevognen var derfor et mobilt men permanent reservedelslager. Når arbejdsdagen på værkstedet i Bjernede var slut, så var det blot at sætte sig ind i kassevognen og køre ud til motorbanerne hvor der var træning eller løb. Så når konkurrenterne på banen kom til at mangle en reservedel, så var det kun at henvende sig til Finn, han havde jo hele sit lager med sig. Et koncept som virkelig var populært.

Arne Nielsen forhandlede den tjekkiske CZ motocross cykel, som også var meget konkurrence dygtig. Erling Sjøholm i Sønderborg forhandlede Den Tyske Kramer og den spanske Bultaco. Helmer Christensen og Niels Rasmussen Odense importerede den østrigske KTM. Keld Jørgensen firmaet ”Kejo” på Amager importerede den tyske Maico , og Walter Hansen Slagelse importerede den spanske Montessa.

 

De danske kører som var med til at sætte præg på motocross i halvfjerdserne var bla. følgende.

Arne Lodal Næstved, Finn Ingemann Sorø, Leif Sørensen Frederiksværk, Erling Rasmussen Frederiksværk, John Hemmingsen Maribo, Ole Ottosen Næstved, Ove Møller Odense, Ole Thorkildsen Ringsted, Per brun Larsen Odense, Bjarne Sjøholm Sønderborg, Johannes Brun Rasmussen Svendborg, Anders Mikkelsen Næstved og Brødrene Henning, Jørgen, Erling og Verner Klinke Næstved. Samt mange flere.

 

Dansk deltagelse i Motocross des nation. (500cc klassen)

1970 Italien: Finn Ingemann, Husqvarna, John Hemmingsen, Ove Møller Hansen, Per Brun Larsen og Leif Sørensen

1971 Vannes Frankrig: Finn Ingemann, Husqvarna, Ove Møller Hansen, Maico, Leif Sørensen, Husqvarna, Børge Vad og Johannes B. Mortensen BSA.

1972 Norg, Holland: Søren Lodal, Leif Sørensen, Finn Ingemann og Ove Møller

1973 Wohlen, Sweitz: Arne Lodal, Ole Thorkildsen, Leif Sørensen, Børge Vad, holdleder Palle Høst Andersen

1974 Husqvarna, Sverige: Arne Lodal, Leif Sørensen, Ove Møller og Børge Vad. Holdleder Palle Høst Andersen

1975 Sedlcamy, Tjekkoslovakiet: Arne Lodal, Leif Sørensen, Ove Møller, Børge Vad.

1976 Sant Anthonis, Holland: Arne Lodal, Frank Svendsen, Ole Thorkildsen og Jacob Bladt

1977 Cognac, Frankrig: Frank Svendsen, Søren B. Mortensen, Kim Mortensen og Børge Vad.

1978 Gaildorf, Tyskland: Arne Lodal, Husqvarna, Frank Svendsen, Husqvarna, Søren B. Mortensen, Kramer og Kim Mortensen.

1979 Vantaa, Finland: Arne Lodal, Husqvarna, Frank Svendsen, Husqvarna, Ole Svendsen, Husqvarna og Søren B. Mortensen, Kramer. Holdleder Palle Høst Andersen

 

Trophee des Nation. (250cc klassen)

1970 Knudstorp, Sverige: Søren Lodal, Leif Sørensen, Ove Møller. Erling Rasmussen og Jens Bakmann Skovsen, holdleder: Knud Lodal Mortensen.

1971 Holice, Tjekkoslovakiet: Arne Lodal, Ole Ottosen, Erling Klinke, Flemming Sklander og Jens Bakmann Skovsen.

1972 Genk, Belgien: Arne Lodal, Ole Ottosen, Erling Klinke og Jørgen Ibsen.

1973 Bristol, England: Ole Ottosen, Erling Klinke, Frank Svendsen og Walter Hansen.

1974 Vesoul, Frankrig: Arne Lodal, Erling Klinke, Jørgen Klinke og Finn Ingemann.

1975 Moggiore, Italien: Arne Lodal, Erling Klinke, Jørgen Klinke og Finn Ingemann. Holdleder Palle Høst Andersen

1976 Wohlen, Sweitz: Arne Lodal, Bjarne Sjøholm, Jan R. Larsen og Walter Hansen.

1977 Markelo, Holland: Arne Lodal, Bjarne Sjøholm, Finn Ingemann og Leif Sørensen.

1978 Kester, Belgien: Arne Lodal, Frank Svendsen, Søren B. Mortensen og Leif Sørensen.

1979 Jarva, Sverige: Arne Lodal, Frank Svendsen, Ole Svendsen og Søren B. Mortensen.