Fotoalbum

Turen til Spa-Francorchamps i Belgien.

Min ven Hans Boel havde været på Spa 3 gange tidligere, og hans interessante beretninger fra stedet gjorde mig interesseret i et besøg. Touringcyklerne, en Moto Guzzi Le Man 850cc og en BMW R100RT på 1000cc, blev pakket og vi startede torsdag morgen for at undgå den værste weekends trafik på de tyske autobaner. Der var hastighedsbegrænsning på max 120 km fra Hamburg til Osnabrück på grund af vejarbejder. Der var kun 2 vejbaner og den ene var max 2 m. Men det var ok for os på MC, når vi kom fri af personbilerne. I højresporet lå lastbilerne tæt, for dem var der overhalings forbud. Efter en overnatning syd for Osnabrück, nåede vi fredag eftermiddag frem til banen og indkvaterede os på ”Francorchamps Racing Hotel” som ligger kun 500 m fra banen. Her var der god ”racerstemning” i baren fredag og lørdag aften. På håndledsbåndet kunne man se at mange mekanikker og hjælpere holdt et par timers frikvarter her i baren. Hotellet er fra den tid hvor banen blev bygget. Mange ”Biker” camperede i hotelhaven.

Efter 3 dages oplevelser på racerbanen, gik turen hjem igen mandag morgen. Der er ca. 950 km fra Spa-Francorchamps til Korsør. En tur på 12 timer inklusiv pauser. Rejserytmen er, at man køre en tankfuld benzin, svarende til 2-3 timer. Så holder man pause, tanker, drikker kaffe og besøger toilettet. Hvorefter det går løs igen. Men 12 timer i sadlen er i overkanten af hvad man skal byde sig selv, når man har passeret de 70. Turen på ca. 2000 km gik godt. Selv om cyklen er 30 år gammel, så bestod betjeningen kun af, at trykke på startknappen, give gas, skifte gear, sommetider bremse lidt, tanke benzin og tilsætte blyerstatning. Resten tog BMWen sig af uden problemer.



The Bikers `Classics Spa-Francorchamps 2009.

Hvad gemmer der sig under denne titel? Et arrangement på en af Europas gamle og berømte Formel 1 baner, hvor man præsentere klassiske racer motorcykler og nogle af de verdensmestre som kørte, og tog deres titler på dem. Her samles omkring 30.000 motorcyklister fra hele Europa i tre dage, for at se og høre, samt nyde at komme tæt på de berømte cykler og deres kører. I weekenden 19. til 21. juni blev der kørt på banen fra tidligt morgen til sen aften. Der var 5 Grand Prix klasser, fra 50cc til 750cc der kørte løbslignende paradekørsel. Et begreb der dækker over at der ikke udpeges en vinder og angives en placeringsrækkefølge, men vi tilskuer kunne godt se hvem der gik til stålet og kom først i mål. I GP klasserne var der i programmet 225 tilmeldte.

Det var en oplevelse at se, verdenstjerner som Giacomo Augustini Italien, Phil Read England, Christian Sarron Frankrig, Steve Baker USA, Kork Ballington New Zeeland, Bo Granat Sverige, Svend Andersson Danmark, Stéphane Martens Belgien, Jos Schurgers Holland, Luca Cadalora Italien og mange flere, fyre fabrikscyklerne af ned af langsiden foran tilskuertribunen. Jeg har set mange TV udsendelser fra Formel 1 løb på Spa, men af dem fremgik det ikke at banen er så kuperet som den i virkeligheder er. Fra bunden af start- og mållangsiden stiger banen volsomt de næste par kilometer, hvor der geares ned et par gange for at forcere stigningen, herefter falder og stiger banen flere gange. Kørerne betegner Spa som en højhastigheds bane. På mållangsiden er de noget over 200 km i timen.

Banen er ca. 7,4 km lang. Den ligger i Ardenner bjergene i det Syd/Østlige Belgien, syd for Liege. På grund af bjergene kan vejret være meget omskiftende og det er ikke ualmindeligt at det regner i den ene ende af banen og at det er tørt i den anden ende, hvilke stiller store krav til kørernes dygtighed. Det omskiftende vejr betyder også at de seriøse deltagere holder nøje øje med fugtighedsmåleren, for at sikre at karburatorerne er dysset rigtigt i forhold til luftfugtigheden. Med de store hastigheder kan en for mager blanding let komme til at koste et par nye stempler.

Der var også en klasse som kørte 4 timer løb om aftenen med lys. Det var med Le Mans start, hvor kørerne står på den ene side af banen og når start signalet gives løber de over banen til deres cykler som holdes af en mekaniker, hvorefter de skal starte og afsted på banen. Med 80 deltagere var det et fasinerende syn. Hver cykel har 2 chaffører der skiftes til at køre. Under løbet skal der også i pit for at tanke.

Ud over prof. klasserne, blev der også kørt på amatørplan. Her var der 489 tilmeldte deltagere fordelt over 6 klasser. Her var der tilmeldt 9 danskere.

Banen Spa-Francorchamps har netop gennemgået en stor ombygning, hvor banen er blevet udvidet med store afkørsels- og sikkerhedszoner, samt et publikumshegn på 4 meters højde hele banen rundt, for at holde biler og vragdele væk fra publikum. Der er også bygget et nyt stort garageanlæg og nyt pitområde til Formel 1. For at sikre at Formel 1 cirkus igen ville vender tilbage til banen. Resultatet er at der køres Formel 1 løb igen på Spa i august dette år.