Historien om Jacob Lynegaards produktion af Wizard cross cykler.
Hej Palle.
Jacobs første motorcykel havde en stationær motor fra en båd.
Jacob har fortalt mig at han begyndte at køre motorcykel på en mark ved Køge. Han havde fået fat på en gammel AJS, hvor Jacob monterede en stationær motor fra en gammel båd der var sunket. Men det gik ikke stærkt nok. Så i 1951 havde Jacob fundet en AJS motor hos Sydhavnens produkthandel, med den køret han sit første løb på Viderødbanen ved Frederiksværk. Succesen udeblev da tændrøret faldt af på grund af dårligt gevind. I 1952 købte Jacob en ny Triumph motor og satte i AJSen, og så gik det bedre. I 1953 købte Jacob en ny Triumph Trophy med fast bagstel. På den cykel fik Jacob senere monteret et fjedrende bagstel med svingarm af egen konstruktion. Med den vandt han det eneste motocross løb som er blevet kørt på Klampenborg Galopbane. I 1954 fik Jacob en ny Triumph Trophy med fjedrende bagstel og på den vandt han bla. juniorklassen på Saxtorp det år. Og herefter kom de gode resultat. Jacob kørte sit sidste Motocross løb på Roskilde Ring i 1965.
Korsør 7. april 2010.
Historien om Jacob Lynegaards Wizard.
Her er et forsøg på at beskrive historien om Jacobs Wizard, og finde ud af hvor mange stel Jacob Lynegaard producerede i perioden først i tresserne. Jacob mener selv at han producerede 4 stel. Nummereringen af stellene er ikke fortløbende, og ikke desto mindre er der dukket konkrete oplysninger frem om 5 stel, mon stel nr. 10 en efterligning af Jacobs produktion?
Hvem der har i gennem tiderne haft Wizard stellene og hvor mange af dem har overlevet ”tidens tand” og hvor de er i eventuelt i dag.
Her er hvad jeg indtil nu har kunnet finde ud af.
Stel nr. 01 Jacob Lynegaard lavede en ny cykel til sig selv hovedsagelig med Triumph dele. Stellet var uden olie i rammen og havde separat og centralt placeret olietank.
Cyklen blev senere solgt til en Ole Pedersen Køge
Derefter til Arne Nielsen Køge der kørte sidevogns cross og blev DM på den. Denne cykel, med nummerskilt nr. 87, er der foto af med Arne Nielsen og Kurt Schrøder, på min hjemmeside under punktet ”Mine Motor Venner”
Arne solgte senere cyklen til Kjeld Olsen Køge der kørte lidt sidevogns cross på den.
Motorcykel forhandler Bent Andersen Køge, fandt senere cyklen i et vaskerum på Stevns. Bent afmonterede motoren m.v. til brug for en landevejscykel. Wizard stellet blev skrottet. Og hermed var det slut med Wizard nr. 01.
Stel nr. 06 Blev solgt til Poul Schmidt, dengang Roskilde og nu Herlufmagle. Poul anvendte en Matchless G 80 motor i cyklen. Poul har cyklen endnu.
Stel nr. 08 Flemming Jusjong Sørensen købte d. 26. oktober 1964 et nyt Wizard stel for kr. 857,60, samt forgaffel, hjul m.m. for 1.802,- d. 22. oktober 1964 (se faktura)
Flemming kørte først cross på cyklen og byggede den så om til rundbane løb med sidevogn. Flemming kørte blandt andet nogle løb med Arne Holm Holbæk som sidvognsmand.
Flemming solgte cyklen til Arne Nielsen Køge i 2007. Og Arne har cyklen som sovenir i dag.
Stel nr. ? Jacob lavede cyklen til sig selv med en Triumph motor. Det er formodentlig den sidste cykel som Jacob kørte på. Du kan se foto af den på min hjemmeside under punkt ”Mine Motorvenner”
Arne Holm Holbæk købte cyklen som brugt, komplet med Triumph motor. Og kørte cross på den.
Arne Holm solgte senere cyklen videre til Arne Nielsen Roskilde,
som har solgt cyklen til ??
Stel nr. 10 Blev fundet af Lars Frandsen Middelfart hos en produkthandler i Hjørring i 1972. Lars opbyggede cyklen med en Matchless G 80 motor. Og Lars har cyklen endnu. Du kan se fotos af cyklen på min hjemmeside www.pallehoest.dk under Specialbyg Wizard.
Jacob Lynegaard mener ikke at han har produceret stel nr. 10. Noget tyder på at bagsvingeren ikke er samme type som Jacob producerede. Navnet Wizard er stavet med 2 ”Z” mon det også er en indikation om at det er en efterligning af Jacobs Wizard?
Hvis du har oplysninger som yderligere kan belyse historien om Jacobs Wizard produktion, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Hilsen Palle
Reddet hos skrothandleren.
Et stel som ligner en af Jacobs Wizard cykler er havnet hos Lars Frandsen i Middelfart. Han skriver om sin erhverelse af sit Wizard lignende stel.
Hej Palle - tak for din hurtige respons og tilbagemelding omkring Wizzard og Jakob Lynegård.
Har gennem mange års arbejdet med at istandsætte motorcykler. Først var det mange Nimbus, herefter blev det engelske MC.er.
Grundet det særprægede stel købte jeg uden at vide hvad det var. Stelle var rødt. Jeg mener ganske bestemt at der var jerngaffelbroer og Norton forgaffel på cyklen. Forhjulet var ubestemmelig og baghjulet var med BSA bagnav.
Knud Glindvad var behjælpelig og vil fik ændret og forstærket stellet en smule. Som du ser passer motoren utrolig fint ind i stellet med meget fin passage for udstødningsrøret ved gerarkasssen.
Der kom Horexbroer tilpasset til 2 nye Ceriani forgaffelben på cyklen.
Carsten Kuhl havde lovet "evig service" på motoren.
Seneste kommentarer