Fotoalbum

Fantastisk tur på klassisk motorcykel til ”Skogsløpet” i Norge, juni 2011.

En tur for voksne mennesker på klassiske motorcykler i perioden 29. juni til 4. juli 2011, til Skogsløpet i Grimsbu ca. 350 km nord for Oslo, arrangeret af Norsk Veteran Motorcykelklub.

Skogsløpet minder om Korsørløbet. Det køres over en dag på en ca. 100km lang afmærket rute i et meget naturskønt område nord for Guldbrandsdalen i seterdal, Einundalen 600 til 1200m over havet.

Nordmændene skrev om turen og vejret.
Apropos været, når vi skal så høyt i de norske fjell, utgør været en betydelig faktor. I flott vær, vil dette bli en tur som sent vil glemmes, I dårlig vær, en tur vi aldri glemmer!

Hilsen

Arve


Følgende deltog i turen til Skogsløpet i Norge:

Mogens Olsen Nimbus, 749cc, 1952, 4 cyl.

68år


Palle Høst Andersen Triumph Thunderbird, 650cc Twin, 1953
73år

Ove Steen AndersenPanter, M120, 650cc, 1 cyl. 1959,
65år

Preben CarlsenTriumph Tiger 100, 500cc Twin, 1954
65år

Klaus JensenHonda CB K6 750cc 4 cyl. 1976
61 år


Jes Jakobi Ougaard, Suzuki T350, 350cc Twin, totakt 1971
51 år

MC-turen op.

Deltagerne mødtes ved Oslobåden i København onsdag d. 29. juni kl. 15,30. Turen til København foregik i bagende sol og temperaturen var midt i tyverne. Efter ombordkørsel fik vi fastspændt cyklerne forsvarligt på færgen, indtaget vores kahytter og skiftet fra motordress til mere passende påklædning for sejlturen. Vi mødtes på agterdækket for at nyde sejlturen op gennem Øresund, og drøfte turen videre forløb. Kl. 19,30 havde vi bestilt middag ombord, og sluttede aftenen af med en Irish kaffe i danserestauranten. Torsdag formiddag kl. 10 ankom vi til Oslo. Herfra gik turen ca. 125 km. nord for Oslo til byen Gjøvik. Solen skinnede på hele turen til Gjøvik, hvor vi kørte langs Norges største sø ”Mjøsan”, som er 120 km lang og 500 meter dyb.

Besøg i Gjøvik.

I Gjøvik blev vi indkvarteret hos en af mine gode venner og hans nabo. Efter en dejlig frokost, besøgte vi byens berømte sportshal som er hugget ud inde i fjeldet. Den blev bygget i forbindelse med Vinterolympiaden, hvor den blev brugt til skøjtehal, og kan rumme 5.500 tilskuer. Hallen kan også fungere som beskyttelsesrum for en fjeredel af byens befolkning, som er på ca. 20.000. I havnen så vi en 100 år gammel hjuldamper som stadig er aktiv og sejler med turister på ”Mjøsan”

Torsdag aften holdt vi grillparty i Haakons have, men vi måtte flytte indendørs da det begyndte at regne. Og vejrudsigten sagde desværre også regn for fredagen. Derfor besluttede vi at starte strakt efter morgenmaden på de sidste 225 km op til startstedet for ”Skogsløpet” nord for ”Guldbrandsdalen”.

Turen over fjeldet.

Hele fredagen på turen op til startstedet, var det byge vejr. Men med det motortøj vi har i dag, kan man sagtens klare sådan en tur uden at blive rigtig våd. Og med en kaffepause undervejs og toilet besøg kunne vi nå at få varmen igen. På vej op skulle vi passere et fjeld nord for Guldbrandsdalen med stigninger på 15 % og som bragte os op i 1500 meter højde. Man køre stort set op af bakke hele tiden i ca. en time, så man skal huske på at motoren ikke må sejtrække hele tiden, men geare ned så den kan brænde tændrørerne rene. En god regel for kørsel i bjerge er at man skal køre i same gear ned af bjerget som man skulle bruge for at kørte op. På den måde gør man brug af motoren som bremse og slider ikke så meget på bremserne hele tiden på vej ned.

Da vi nåede frem til pladsen i Setterdal ”Grimsby” blev vi indkvarteret i en 6 mands hytte med elvarme så vi kunne tørre vores tøj. Efter registrering til løbet, som blev foretaget på en gammel tankstation der nu var indrettet som museum, stod den på varm mad i restauranten på pladsen.

Skogsløpet.

Lørdag var dagen for ”Skogsløpet” hvortil der var mødt 180 deltagere på motorcykler og knallerter som er mere end 25 år gamle. Vejret var tørt men overskyet. I instruktionen fik vi besked om at ca. 75 km var på grusvej i fjeldet. Samt at man skulle huske at tanke inden man kørte op i fjeldet. Der var ingen tankstation før vi var i mål igen.

Vi danskere valgte at vente på hinanden så vi samlet kunne gøre turen gennem fjeldet. En for os usædvanlig og flot tur. Mange steder var der så øde at man ikke kunne se hverken huse eller tegn på liv. Bevoksningen begrænsede sig de fleste steder kun til mos og lyng. Flere steder lå der stadig sne på skyggesiden af skrænterne vi kørte forbi. Der var flere poster på turen hvor vi skulle løse nogle opgaver og der var indlagt et pausested på en øde fjeldstue, hvor vi indtog en traditionel norsk fjeldfrokost.

Præmieuddelingen foregik lørdag aften i det fri, hvor det var lyst til midnat selv om det var overskyet og det begyndte at regne. Vi blev underhold af 6 spillemænd i en time og så blev præmierne uddelt.

Turen hjem.

Søndag skulle vi være ved færgen kl. 15,30 i Oslo, en tur på ca. 350 km. Derfor startede vi tidligt, og desværre regnede det også en smule. Sigtbarheden over fjeldet var meget dårlig fordi vi kørte inde i skyerne. Og fårene som ofte lå på vejen var svære at få øje på før man var ganske tæt ved. Det blev en interessant og lærerig tur over fjeldet, hvor ens køredygtighed blev testet. Til middag klarede vejret op og vi kørte i solskin de sidste 125 km til Oslo. Sejlturen ud af Oslofjorden var fantastisk flot, vi sad på agterdækket og nød udsigten, en øl og hinandens selskab.

Det var tydeligt at det var 6 rutinerede motorcyklister som var med på turen. Vores kolonne på 6 motorcykler holdt fint sammen. Ove-Sten og Jess indskærpede for os at det var vigtigt at første mand lå tæt ved midterstriben, anden mand lå i højre side af vejen o.s.v. Det gav lidt længere bremse længde til hver især hvis der skulle blive behov for det. Samt at hele kolonnen blev kortere, og ingen biler forsøgte at klemme sin ind i rækken, men ventede til de kunne overhale os alle på en gang. Det var kun på motorvej at bilerne havde behov for at overhale.

De gamle cykler gik godt. Bort set fra et par tilsodede tændrør og en brændt kondensator, Preben fik en mindre strålespids i karburatoren og heldigvis havde Mogens en reserve kondensator med til Nimbussen, så da det var klaret havde vi ikke flere problemer. Det er mit indtryk at alle syntes vi havde haft en god tur.

Hilsen og tak for godt selskab

Palle Høst Andersen